Siden sidst har “Personaleforeningen for Kolding Bibliotek” haft travlt med at udforske naturen, de store dramatiske klassikere, filmatiseringen af “Pigen der legede med ilden” og Mungo Parks nyeste forestilling “Grenzen”.
Naturbussen kørte rundt i terrænet ved Oksbøl hvor Krondyrene brølede
Afgang skete fra Kolding ved biblioteket i fælles bus kl. 17.00 mandag den 21. september.
Når krondyrene brøler i brunstperioden kan det høres op til to kilometer væk
Turen indeholdt guided tur i naturbus, rødvin og grillede krondyr bøffer og tilbehør. Alle fik hørt krondyrene brøle og hørt dem kæmpe om hunnernes gunst.
Var du begejstret for eller skuffet over de arrangementer, som du deltog i? Personaleforeningen efterlyser kommentarer fra alle medlemmer. Skriv til os og fortæl din mening.
Det er ganske vist. Bestyrelsen i personaleforeningen ved Koldingbibliotekerne er igen samlet og klar til at planlægge årets aktiviteter. Det vil naturligvis blive en fremragende sæson. Her vil du fremover kunne læse meget mere om de forskellige arrangementer.
Vi siger farvel og tak til de kollegaer, der valgte at træde ud af bestyrelsen (Chairman: Kristoffer, Bethine og Lars) og goddag til de nye medlemmer (Tommy, Marianne og ny chairwoman: Lotte).
Jeg abonnerer på nyhedsbrevet fra Syntaksikon, som er en hjemmeside, der beskæftiger sig med det danske sprog. Jeg har netop modtaget Syntaksikons nyhedsbrev, der denne gang indholder en ordlsite, der skal hjælpe os til at skrive i et enklere sprog. Syntaksikon kalder de svære ord mosord og giver alternativer, som skal gøre sproget enklere.
Her kommer et par eksempler: skriv betale i stedet for erlægge, forbyde i stedet for formene og spørge i stedet for forespørge. Jeg synes det er en rigtig god øvelse at arbejde med sproget på denne måde. Man tvinger sig selv til at ovrveje, hvad man egentlig skriver, så det forhåbentlig giver mening for modtageren.
Jeg vil gerne opfordre jer til at tilmelde jer nyhedsbrevet. Det kommer ikke så ofte, men det indeholder mange gode fif, som vi kan få glæde af, når vi skriver til kolleger, lånere og samarbejdspartnere.
I denne uge fejrede vi her på Koldingbibliotekerne en af årets store mærkedage. Vores gamle sparsommelige mæcen Jens Holm havde nemlig fødselsdag. Kreatureksportøren Holm ville, hvis teknologien havde været til det, kunne have fejret sin 156 års fødselsdag. Sådan er det som bekendt ikke gået, men Jens Holm lever stadig videre i bibliotekets bevidsthed på mange måder. Derfor fejrede vi, som traditionen byder det, dagen ved at kranse Jens Holms buste i Holms, hvorefter turen gik videre til kantinen, hvor der var kage og ikke mindst sang til ære for dagens hovedperson.
Ikke alene spillede Hom en vigtig rolle i tilblivelsen af et bibliotek i Kolding, han har også lagt navn og penge til en fond, som vi i dag nyder godt af, når vi vil prøve verdens muligheder af gennem diverse projekter og lignende. Risikovillig kapital er jo ikke det, der er mest af i den offentlige sektor, så vi kan med rette føle os priviligerede og takke Holm.
Det er dog ikke Holms penge men mandens idealer, jeg holder for det vigtigste i denne sag. Tanken om at skabe et bibliotek med fri og lige adgang til information for alle er lige efter mit højskolehoved. Derfor skal vi huske at passe på biblioteket og ikke mindst huske, hvorfor vi er her og hvad det er, vi vil med det.
I november 2004 eksploderede en fyrværkerifabrik i forstaden Seest uden for Kolding. 2000 mennesker blev evakueret. 75 huse måtte rives ned. Fire år senere har 38% af byens børn symptomer, der ligner post-
traumatisk stress.
Sammen med en række kollegaer var jeg i teatret og se Mungo Park Koldings åbningsforestilling ‘SEEST’ af Martin Lyngbo, Bjørn Rasmussen og Moqi Simon Trolin. Forestillingen giver et fantastisk følelsesmæssigt indblik i katastrofens omfang for en enkelt familie, hvis hjem blev delvist ødelagt af eksplosionens rystelser og ildens flammer. Og da først katastrofen er indtrådt, vil den ligesom ingen ende tage.
‘Hjemmet’ slår sprækker ligesom husets fundament gør det på grund af rystelserne. Hovedpersonen Asta på ‘9 år og 124 dage’ leder efter den skyldige. Der må jo da være en skyldig, ikke? Det er svært ikke at blive revet med af hendes eminente spil. Igennem hele forestillingen står hendes lille tynde krop og ryster svagt, mens hun gentager sine spørgsmål ud til verden. ”Hvem er det der har gjort det?” “Hvorfor kigger I allesammen på mig?”
Jeg er dybt imponeret over forestillingen, og er slet ikke færdig med at tænke over, hvad små og store katastrofer gør ved os som mennesker. Det kunne være dejligt, hvis der havde været en skyldig. Der må jo da være en skyldig? Dramaturgisk er det noget af det bedste teater, jeg har set længe.
En børnehave kom på besøg og jeg viste dem vej til kælderen med madpakkebordene. Jeg tilbød dem en historie til maden. Vi aftalte et tidspunkt.
Jeg lånte en nissehue af en kollega og præsenterede mig for børnene som biblioteksnisse med en god historie. Den købte de med det samme.
Dernæst fremførte jeg igen min lille anekdote om den lille børnehavedreng med gemmeskoene (Læs “Gemmesko og madpakker“)
Børnene var helt med på ideén om gemmesko, og lovede at undersøge deres egne hjemmesko for at se om de nu også skulle være tryllet om til gemmesko.
Da børnehavebørnene skulle hjem igen, gik de forbi info1 på min vagt. Det var dejligt at opleve hvordan de alle smilede, vinkede og sagde farvel.
Jeg er sikker på at de husker deres besøg på biblioteket, og har fået et diskussionsemne med sig tilbage i børnehaven…. mon deres egne hjemmesko er blevet til gemmesko (??!!)
Readzone - en af de mange muligheder for at gøre børne aktive på børnebiblioteket Aalborg 2008. Udover at fordybe sig i læsning kan børn også spille playstation, guitarhero, fodboldspil og computerspil. Materialerne formidles personligt af bibliotekarerne fire dage om ugen i eftermiddagsklubber. 1.lektiecafé, 2. mangategning, 3.computerspil og 4. bogklub. Der er altid to bibliotekarer på vagt samtidig.
Vi ved det jo godt. Personalets rolle er under forandring i disse år rundt omkring på landets biblioteker. Børnebiblioteket er et af de steder, hvor der for alvor arbejdes med at skabe nye relationer til brugerne.
Nutidens børnebibliotek i Aalborg var til debat torsdag den 20. november under overskriften: Gider de? Vi var omkring 50 børnebibliotekarer fra hele landet og enkelte fra Sverige, der kom for at lytte til kloge hoveder, der formulerede kravene til et moderne børnebibliotek og personalet – med udgangspunkt i projektet “Det (næsten) bogløse bibliotek”.
Hvilke krav er da vigtige?
Studielektor Thessa Jensen fra institut for kommunikation ved Aalborg Universitet mener, at målet er at bringe børn i flow. Dvs. gøre dem så opslugt af noget, at de glemmer tid og sted. Og at vi skal tænke i, at målgruppen ikke længere kun er børn. Men også far, mor, bedstemor, bedstefar og lillebror. Børnebiblioteket i dag er for hele familien.
Bente Buchave mener, at vi skal tage formidlerrollen op til revision. Vigtigt at tage stilling til, hvordan vi vil formidle. Vi skal f.eks. udskifte rollen fra den administrative medarbejder til den sociale medarbejder, hvor relationen til brugerne frem for alt skal ske i ligeværdighed. Vi skal gå fra at være på ‘vagt’ til at være en professionel ’snakkemakker’ (uden at blive venner med børnene). I stedet for at kontrollere skal vi forhandle. Børn skal komme frivilligt og af lyst. Funktioner (dvs. brugen af materialer) er vigtigere end at stille materialer til rådighed og derigennem organisere fællesskaber for børn. Kompetencemæssigt skal vi stræbe efter at blive et hold med forskellige roller og kompetencer.
Katti Holm chef for børnekulturafdelingen, Rum för barn, i Kulturhuset i Stockholm mener at børn skal kunne gøre noget på et bibliotek, at det skal indbyde til leg. Og at personalet skal anerkende børn og lytte til dem. Hendes bibliotek er opdelt i tre rum, der viser børn forskellige udviklingstrin. Her har hun arbejdet med at fremme hvad personalet selv brænder for, sådan at de kan smitte børnene med deres eget engagement i formidlingen.
Tina Bang udviklingschef for Aalborg Bibliotekerne mener, at de moderne krav handler om at skabe plads til aktiviteter. Personalet skal bruge sig selv i stedet for kun at købe sig til arrangementer.
Gad vi? Jo, der var ingen tvivl om at børnebibliotekarerne ville være med til at realisere nogle af visionerne for det nye børnebibliotek. Nu mangler vi bare at kravene skrives ind i de lokale bibliotekspolitikker. Og så er det store spørgsmål om vi kan gøre det godt nok, så børnene og de unge gider, at komme på biblioteket altså!
Trods min ringe alder har jeg prøvet en del forskellige jobs (Postbud, lagermedarbejder, pizzasvinger, opvasker, brugsmedarbejder, avisbud m.fl. ) …. men de 3 bibliotekar jobs jeg har haft er de bedste indtil dags dato.
Selvom bibliotekarjobbet lider af mindreværdskomplekser, fordi vi ikke redder liv, flytter rundt på milionerne, scorer profitter, osv…. er det sgu egetlig et ret okay job.
Styrken- og af og til svagheden ved jobbet som bibliotekar er en særdeles varieret dagligdag. Det er en styrke fordi man får prøvet meget forskelligt – og møder mange dejligt forskellige mennesker. Af og til kan det også være svagheden fordi man ikke altid får “Bund”/ opnår fuldt overblik i/ over det man laver.
Som eksempel på et varieret job kan jeg blot tage den sidste uge hvor jeg har været i radion, lavet brugertest med målgruppen unge, lavet hjemmeside, haft telefon-, skønlitteratur- og faglitteratur publikumsvagter, lavet lydavis til mine 110 lyttere m.m.
Men som informationssøgerkyndig person kan jeg hver dag mærke jeg gør en forskel. Jeg møder mange brugere på vidt forskellige niveauer. Mennesker som i et eller andet omfang er igang med noget livs lang læring…. aktivt søgende mennesker! Det er jo i sig livsbekræftende med nysgerrige mennesker!
Af og til fremsættes postulatet at alle kan finde den information de vil via nettet…. og det er tilsyneladende også blevet nemmere for mange. Heldigvis. MEN raporter, undersøgelser og egne erfaringer viser jo at en meget stor del af befolkningen ikke lever op til det at være netborgere.
“Politiken skriver om en undersøgelse af danskernes IT-kompetencer:
En ny opdeling af danskerne i forskellige klasser er ved at opstå i kølvandet af internetudviklingen . På den ene side har vi en kreativ klasse af højtuddannede storforbrugere af internettets mange nye muligheder og på den anden side en gruppe, der nærmest er digitale analfabeter”
Bibliotekernes tilbud om at opgradere borgerne digitalt falder på et tørt sted. Der er ikke fokus på problemet med at samle op på de digitalt svage andre steder”
kilde: http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article475913.ece
Så lidt hovkski snowski agtigt har jeg også kaldt mit indlæg “lighed for folket”…. men der er altså noget om at bibliotekerne er med til at give fri og lige adgang til information!
Så kunne jeg vist heller ikke finde en mindre tiltalende overskrift, eller? Bag overskriften gemmer der sig dog det, jeg vil kalde bibliotekernes vigtigste opgave: at sætte borgerne i stand til at deltage i demokratiet. Det skal ske gennem vores tilbud til lånerne, hvad enten det er materialer, vejledning eller introduktioner til internettet.
Netop introduktionerne til internettet bliver mere og mere vigtige i en tid, hvor vi modtager forskudopgørelser og meget andet i vores elektroniske postkasse.
Derfor er jeg også glad for, at jeg gennem mit arbejde med brugerintroduktioner på Kolding Bibliotek har mulighed for at hjælpe folk til at gebærde sig på nettet.
I dette efterår byder vi blandt andet på Google-introduktioner og ikke mindst en indføring i borger.dk og digital signatur, hvilket skal styrke borgernes evner på internettet og dermed mulighederne for at håndtere sin egen hverdag; ikke alene individuelt men også som deltagere i den offentlige debat og den demokratiske proces.
Jeg tror derfor vi skal gentænke vores introduktionskoncept, så det bliver mere felksibelt for lånerne. Måske skal det frem over være en integreret del af book en bibliotekar tilbudet, så folk kan få hjælp, når de har behovet. Dette kunne specielt være relevant med tanke på borger.dk og den netbårne kommunikation med det offentlige, hvor vi har en stor forpligtigelse til hjælpe folk, der ikke er så velbevandrede i cyberspace.
Vist er det store ord, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi engang i mellem stopper op og tænker over, hvorfor vi egentlig gør det, vi gør – og om vi gør det på den rette måde.
En af gårsdagens højdepunkter på BOGFORUM var (set fra mit vindue i verden) interviewet mellem Lene Kaaberbøl, Agnete Friis og så krimikritikeren pr. exellence Hr. Bo Tao Michäelis. Det foregik på Balkonscenen i Forum, og der var stuvende fuldt af mennesker. Anledningen var udgivelsen af Drengen i Kufferten, en ny krimi skrevet af de to forfattere Kaaberbøl & Friis i fællesskab. Bogen har en hovedperson, der hverken er politi eller journalist, men sygeplejerske og medarbejder i den humanitære organisation Røde Kors. (Bogen udkom i går)
Om vi kan glæde os til den? Lene Kaaberbøl er jo forfatter til en lang række populære og velskrevne fantasybøger for børn, bl.a. til serien Skammerens Datter og til enkelte bind i W.i.t.c.h. bøgerne. Agnete Friis kender jeg knapt nok. Men alene Kaaberbøl er jo garant for en ganske god læseoplevelse, så mon ikke…
Og så var det kritikeren rullede sig ud med sin anmelderkasket på, sin skurkologiske viden og sin sammenlignende litteraturhistoriske baggrund og siger ud i hele forsamlingen: at han tit er blevet spurgt om der er kommet en afløser for Smillas fornemmelse for sne af Peter Høeg, altså en Smilla nr. 2. Men at NU var den her, at det var DEN bog, de to forfattere havde skrevet. Begge bøger havde f.eks. det tilfælles at en dreng mishandles, og at bogens handling blev sat i gang af en kvindes oprørthed over den ugerning og at hele det internationale perspektiv blev bredt ud…så vi alle var en del af en større historie.
Efter den udtalelse sad forfatterne tilbage med åben mund og mine ben lå nede på gulvet efter sparket og krøllede sig sammen…Smilla er ubetinget en af mine yndlingsbøger, som jeg er vendt tilbage til igen og igen. Dvs. Drengen i Kufferten er et must i min læsekuffert.
Her er en gratis smagsprøve fra forlaget PeoplesPres.
“I kufferten lå en dreng. En nøgen, lyshåret dreng, lille og spinkel, næppe mere end tre år gammel. Chokket fik hende til at vælte tilbage mod containerens ru plasticflade. Hans knæ var bøjet helt op til brystet, han var foldet sammen som om han var en skjorte, ellers havde han vel ikke kunnet være der. Hans øjne var lukkede, og hans hud skinnede bleghvidt i skæret fra lysstofrørene. Det var først da hun så hans læber skilles, ganske let, at det gik op for hende at han var levende.”
vis teknologien havde været til det, kunne have fejret sin 156 års fødselsdag. Sådan er det som bekendt ikke gået, men Jens Holm lever stadig videre i bibliotekets bevidsthed på mange måder. Derfor fejrede vi, som traditionen byder det, dagen ved at kranse Jens Holms buste i Holms, hvorefter turen gik videre til kantinen, hvor der var kage og ikke mindst sang til ære for dagens hovedperson.
